Salsa Opskrift – Nem standard salsa opskrift

Salsa-Opskrift-mexicansk-madFuldt autentisk salsa opskrift – et rigtig godt sted at starte

En salsa opskrift, som har alt, hvad en god salsa skal have, men samtidig er den ret let at lave. Smagsmæssigt er den også helt basic og ikke så kompliceret, som mange af de andre salsa opskrifter, man støder på på mexicansk-mad.dk Denne autentiske salsa opskrift er en rigtig vinder. En autentisk, frisk og lækker salsa, som er helt ligetil og ikke specielt kompliceret. Salsaen er helt almindelig, og i Mexico bruges som den standard-salsa på mexicanske restauranter under navnet Salsa Rojo. Denne salsa er forrygende lækker, men også et oplagt sted at starte, da den er helt grundlæggende og ikke så tidskrævende.

Salsa opskrift til 4 personer.

4-5 store tomater (evt. blommetomater).

2-3 jalapeño chilifrugter, renset for kerner og indmad, fint hakket.

1 middelstort løg, fint hakket.

2 fed hvidløg, fint hakket.

½ bundt koriander, hakket.

½ tsk groft salt.

3 tsk limesaft.

Sådan tilbereder du denne salsa opskrift

1: Skær først tomaterne i både, fjern kernerne og væsken, og hak dem derefter i fine små stykker. Smid de hakkede tomater i en skål. Det er vigtigt at få al væsken ud af tomaterne, da det ikke er meningen de skal sejle rundt i skålen, tvært imod tilsætter man selv væde fra lime senere, så hvis dine tomater er våde nu, bliver det hele meget sjasket til sidst. Tilsæt den hakkede chili. Hvis du ønsker en meget stærkere salsa, kan du vælge at lade kernerne fra den ene af de 3 chilier indgå i retten. Tilsæt nu løg, hvidløg og koriander og fordel ingredienserne grundigt. Tilsæt nu salt og limesaften samt 1 spsk vand. Rør rundt. Læg plast over skålen og lad smagen udvikle sig i ca. 30 minutter før servering. Undgå at sætte skålen i køleskabet, da dette dæmper smagene og bringer salsaen til en lavere temperatur end den burde være ved servering.

Denne salsa opskrift er straightforward, ligetil og hurtig at lave. Den er velegnet chips, som topping i tacos og tortillas, ligesom den kan gå som tilbehør til både hovedretter og forretter i det mexicanske køkken. Gør denne salsa til et fast indslag i dit repertoire, den slår aldrig fejl. Denne salsa opskrift er som sagt ret “basic”, det gør også netop denne salsa opskrift let at variere over. Prøv for eksempel at tilsætte en spsk øl lige før servering, eller fint hakkede guadaloupe melonterninger til denne salsa opskrift.

Skriv endelig i kommentarfeltet, hvad du synes om denne salsa opskrift. Måske kender du en anden salsa opskrift, som du synes, vi burde have på mexicansk-mad.dk – i så fald hører vi også meget gerne om det!

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar

UA-42442149-3